Nu går børnene til stemmeurnerne!

Den 10.marts åbnede børnebiblioteker over hele landet dørene til en helt særlig begivenhed, nemlig Børnevalget 2026!

Af biblioteket

Mens de voksne gør sig klar til Folketingsvalget den 24.marts, får børnene også mulighed for at opleve demokratiet på egen hånd – og med et glimt i øjet.

Til Børnevalget stemmer børn ikke på politikere, men på deres yndlingsfigurer fra kendte og elskede børnebøger. Valget er børnenes – og fantasien har frit spil!

I kan møde årets kandidater længere nede på siden.

Der kan stemmes til Børnevalg 2026 på Læsø Bibliotek på følgende tidspunkter:

18.marts: 13.00 - 15.00

21.marts: 10.00 - 14.00

23.marts: 13.00 - 15.00

24.marts: 12.00 - 15.00

Er I tre børn eller flere der ønsker at stemme udenfor ovennævnte tidsrum, så kan der laves aftale om dette via mail: bibliotek@laesoe.dk dog er sidste chance 23.marts 2026

Demokrati på børnenes præmisser

Børnevalget er mere end bare sjov og ballade. Det er en legende og lærerig introduktion til demokratiets grundprincipper, hvor børn får en smagsprøve på, hvordan det føles at tage stilling og afgive sin stemme. Et vigtigt skridt på vejen til demokratisk dannelse.

Børnevalget arrangeres af Danmarks Biblioteksforening og Ballerup Bibliotekerne i samarbejde med folkebiblioteker over hele landet. Så tag dit barn i hånden, og kig forbi det lokale børnebibliotek fra den 17.marts - 24.marts.

Stemningen er sat. Bøgerne er klar. Og børnene? De er Børnevalgets hovedpersoner, og der kan de fleste steder stemmes helt frem til den 24.marts 2026 når folketingsvalget afholdes.